Skønlitteratur

Avisens genrer

Anden sagprosa

Billeder

Levende billeder

Synopseprøven

-Husk: En analysemodel er en værktøjskasse, der kan hjælpe med at åbne en tekst op

og sikre, at du kommer godt rundt om teksten. Hvilke redskaber du bruger i dit arbejde, og den rækkefølge du bruger dem, i afgør du i et tæt samarbejde med lige præcis din tekst.

Det er dig og teksten, der bestemmer -ikke analysemodellen!

Danskfaget handler om kommunikation

-At give udtryk for egne og forstå andres tanker, situationer, følelser, observationer mv.. er danskfaget kerne.

Hver dag bliver der produceret uendelige mængder af udtryksformer. Der findes over 1 milliard forskellige bøger i verden, hertil udkommer der hver time lidt over 240 nye bøger. Over 6 milliarder timers video bliver set på Youtube hver måned. Samtidig oploades der over 100 timers video på Youtube i minuttet, Hvert minut deler Facebookbrugere tekst, billeder o.lign. 700.000 gange. Hvert minut deler Instagrams brugere 3.600 nye billeder osv... osv....

Vi har som mennesker adgang til et uudtømmeligt overflødighedshorn af udtryk.

For at kunne overskue og forstå al den mængde af udtryk -og kommunikere med andre om dem er det afgørende, at vi ved hvad vi taler om og bruger samme sprog. Derfor har man opfundet begrebet "genre".

Når vi ser en dokumentarfilm har vi en anden forventning til oplevelsen end hvis vi ser en spillefilm. Når vi læser en novelle forventer vi at få noget andet ud af det, end hvis vi læser en lovtekst. Dette skyldes at vi bevidst eller ubevidst allerede har kategoriseret udtrykkene i genrer.

Genrerne er dog ikke et kategoriseringssystem, der aldrig forandrer sig. Med den enorme mængde at udtryk, der hele tiden bliver lavet og sendt ud i verden vil der ofte opstå nye genrer, mens andre genrer vil udvide eller på anden måde ændre sig.

Fx. er der i de senere år opstået en ny reklametype på youtube "prankvertising" der rykker ved opfattelsen af reklamegenren. Tidligere foregik reklamer i et, til lejligheden, skabt univers. Men prankvertising benytter virkeligheden som scene:

Genrer er altså kategoriseringskasser, hvori vi sorterer kommunikationen, så det der ligner hinanden lægges i samme kasse.

Først sker der en grovsortering hvor vi laver nogle hovedgenrer:

-En kasse med billeder

-En kasse med levende billeder

-En kasse med skreven tekst

Da der i hver kasse stadig er en uendelig mængde af forskelligartet udtryk laves der nogle mindre kasser til hver hovedgenre.

Nu skelner man mellem: Fiktion (fantasi) & Fakta (virkelighed). Derudover er der de udtryk, der er en blanding af fiktion & fakta. Disse udtryk kaldes for Faktion.

Denne opdeling i mindre kasser kan således fortsætte indtil vi får placeret hver enkelt udtryk sammen med andre tekster der i form, indhold og udtryk er sammenlignelige.

Når vi har fået placeret det enkelte udtryk i rette genrekasse, skal vi se på hvad der så gør dette udtryk helt unikt. Dette sker gennem en analyse.