DOKUMENTAREN

Uddybdende forklaring til analysemodellen:

Dokumentaren er film, som handler om livet og virkeligheden, og som beskæftiger sig med centrale kulturelle, politiske, sociale eller kunstneriske spørgsmål. Filmene kan være politiske, poetiske, propagandistiske, observerende eller personlige. Det er film, som umiddelbart kan se meget forskellige ud. Men fælles for dem er, at de har et tæt forhold til virkeligheden.

af Synnøve Kjærland og Torben Blankholm (2001)

Dokumentarens seks grundformer:

Når dokumentaristen skaber sin film, kan vedkommende vælge mellem flere forskellige teknikker og fortællemåder,

der understøtter historien på forskellig vis. Der er tale om at vælge en grundform,

og så arbejde med dennes særlige elementer.

Den klassiske dokumentar (eks: HER ER BANERNE)

• • Fremlæggelse af et problem – og ofte også af en løsning

  • Klart og simpelt struktureret

  • Alvidende fortæller

  • Stærkt styrende voice-over

  • Billedsiden er mest illustrativ

Den observerende dokumentar (eks: ARMADILLO)

• • Forsøg på at indfange den ”rå virkelighed”

  • Ingen fortæller, ingen voice-over

  • Fluen på væggen

  • Fokus på ”det levede liv”, og de magiske /sigende øjeblikke

  • Åben form (tilskueren gives lov til at konkludere selv)

Den poetiske dokumentar (eks: VINDEN OG FLODEN)

• • Ingen historie som sådan

  • Fokus på sanselige og poetiske sider af virkeligheden – frem for konkret historie

  • Æstetik og musik er ofte det centrale

Den personlige dokumentar (eks: MIN IRSKE DAGBOG)

• • Subjektivt fortalt (instruktøren er ofte selv synlig) – selvfremstilling

  • Brug af filmiske virkemidler

  • Fokus på den personlige historie

  • Vi kommer meget tæt på det private

Dramadokumentaren (eks: FORFØRENS FALD)

• • Nyere tendens, dog med rødder i 1960’erne

  • Blanding mellem fiktion og fakta.

  • Fx dramatiserede eller rekonstruerede historiske begivenheder, der ikke findes filmoptagelser af

Den interaktive dokumentar / Den undersøgende journalistik (eks:OPERATION X)

• • Filmholdet/instruktøren deltager synligt i handlingen

  • Handlingen (virkeligheden) opstår gennem konfrontationen

  • Fravalg af objektivitet

  • Oftest opklarende karakter

Fakta- og fiktionskoder:

For at skabe en dokumentarfilm benyttes der i større eller mindre omfang elementer og virkemidler fra både den virkelige verden og den fiktive verden. Disse kaldes for fakta- og fiktionskoder.

Faktakoder: Dele af filmen, der er og fremstår som autentiske, troværdige, sandfærdige og virkelighedsnære kaldes faktakoder (Brug af autentiske personer, virkelige steder, virkelige og oprindelige rekvisitter, "tilfældig" komposition hvor filmens forløb styres af de faktiske hændelser, naturligt lys, reallyd, interview med mikrofon, filmet normalperspektiv, skjult og/eller håndholdt kamera, totale og halvtotale billedbeskæringer mv...).

Fiktionskoder: Virkemidler der benyttes for at frembringe forskellige følelsesmæssige og/eller stemninger hos seeren, der også benyttes i rene fiktive film, som er konstrueret, kaldes fiktionskoder (Brug af skuespillere, kulisser, plantede og bearbejdede rekvisitter, fastlagte kompositionsmodeller, kunstig lyssætning, lydbroer, fortæller, underlægningsmusik, filmet i frø- og fugleperspektiv, nære og ultranære billedbeskæringer mv...) .

Se udsendelsen TV!TV!TV! hvor Den interaktive dokumentar/ Den undersøgende journalistik selv bliver undersøgt:

Aktantmodel:

Aktantmodellen viser hvad det valgte subjekt (oftest en person) ønsker at opnå (ønsket objekt). På vejen til at opnå objektet har subjektet nogle hjælpere og modstandere (disse kan være personer, genstande, egenskaber, organisationer eller... Der kan sagtens være flere hjælpere og modstandere). Giveren er den eller de personer, der besidder objektet eller muligheden for at give objektet. Modtageren er den eller de personer, der skal modtage objektet (modtageren er ofte identisk med subjektet, men behøver ikke være det). Man kan sagtens lave flere forskellige aktantmodeller med skiftende subjekt over samme fortælling.

Dramaturgi -modeller:

Fotografering -Billedbeskæring:

Screenshots fra filmen Armadillo af Janus Metz. Fridthjof film 2010

Lyd:

Synkron & asynkron lyd:

Synkron lyd er den lyd både seeren og personerne i filmen kan høre.

• Dialoger mellem personer i filmen

• Musik fra fx et Tv, der er med i filmen eller et band, der optræder i filmen

• Biler der kører forbi, et geværskud, et tordenskrald

Asynkron lyd er den lyd kun seeren kan høre.

• Voice over

• Stemningsskabende underlægningsmusik

• pålagte effektlyde

Reallyd:

Lyde der ikke er pålagt filmen, men som opstår i filmen fx. lyden af hestehove, lyden af brølende dyr, lyden af en knirkende dør..

Subjektiv lyd:

Hvis lyden er subjektiv, hører seeren lyden på samme måde som personen i filmen hører lyden. Hvis personen i filmen fx er halvt ved bevidsthed og nogen taler til vedkommende, hører seeren talen som fjern og utydelig.

Lydbroer:

Når lyden fra en scene fortsætter ind i en anden scene eller starter før scenen ses kaldes det en lydbro. Hvis man fx hører en person tale inden man ser scenen hvor personen optræder bygger talen bro mellem de to scener og skaber på den måde sammenhæng.