ESSAYS

Hør udsendelsen: "Essays 1: Michel De Montaigne" for at få en bedre forståelse for essayets natur.

Essays (1).mp3

den første udsendelse i en serie om en for tiden lidt overset genre indenfor litteraturen nemlig essayet.

Vi skal lidt over 400 år tilbage i tiden for at møde essayets fader, den franske adelmand Michel de Montaigne.

Det er Thorkild Borup-Jensen, som har skrevet en række bøger med og om essays, der fortæller.

Karl Johan Mikkelsen har tilrettlagt og Karsten Pharao læser uddrag.

Udsendelsen (der er en del af en udsendelsesrække om essayet -som kan findes på sitet) er fra: http://den2radio.dk/programserier/michel-montaigne/

Uddybende forklaringer til analysemodellen

Essayets kendetegn:

Et essay er:

- at udtrykke sig

- en kort, afrundet prosatekst

- essayistens eget, personlige forhold til emnet

- essayistens indtryk, erfaringer, tanker & forestillinger

- et miks af små, konkrete, hverdagsagtige anekdoter & tanker/perspektiver

- et tankeforløb, med ideer & synspunkter der opstår undervejs

- et ønske om at fascinere og udfordre læseren

- serverer ikke budskaber direkte, med stiller spørgsmål og antyder

- udtrykt let, elegant og ubesværet, med et strejf af lyrisk leg med sproget

Genre

Essayet er en sagprosatekst med elementer fra fiktionen da personlighed spiller en langt større rolle end i anden sagprosa.. Da essayet er en bred genre, der rummer mange forskellige tekster kan man dele genren op i disse undergenrer:

· Det naturvidenskabelige essay (bygget op om årsags-virknings-argumenter)

· Det litterære essay (behandler litterære tekster, forfatteres liv mm)

· Det samfundsrettede essay (om individ-samfund-problematikker)

· Det selvbiografiske essay (essayistens personlige fremstilling af sit liv)

· Det oplevelsesprægede essay (sansninger, scener og handlinger)

· Det sammenlignende essay (sammenligning af to eller flere tekster)

· Det sagsorienterede essay (problemstilling og forsøg på at løse denne)

- Det argumenterende essay (med holdningstilkendegivelser og argumentation for og imod).

Aktantmodel:

Bruges til at vise personrelationer og ønsker/mål for personerne i en fortælling.

Modtager- afsenderforhold:

Afsender - hensigt - modtager:

Som afsender (essayist) har du et formål som du gerne vil delagtiggøre andre i. Dette sker gennem et medie ( en essaysamling i bogform, en avis, et tidsskrift, et ugeblad eller...). For at budskabet skal gå så klart igennem som muligt skal "støj" gerne undgås bedst og mest muligt. På denne måde vil modtageren mest sandsynligt reagere efter afsenderens hensigt. Hvis modtageren gør dette vil det betyde at afsenderens formål bliver opfyldt af den effekt, der kommer ud af, at modtagerens reflekteren over essayets indhold.

Målgrupper (Gallups kompasmodel):

Ved udarbejdelsen af aviser og andre udtryk, der henvender sig til en bestemt befolkningsgruppe er det afgørende at man kender modtageren godt. Jo mere præcist man kender modtageren, jo større sikkerhed har man for, at indholdet rammer plet. Derfor foretager man nogle målgruppeanalyser, hvor man undersøger målgruppens alder, køn, bopæl, uddannelse, interesser, holdninger og livsstil, så man præcist kan kontakte målgruppen på en måde der ligger i deres interessesfære

Det er det Gallup-kompasset er udviklet til. Gallupkompasset er skabt af analysefirmaet Gallup.

Det måler løbende danskernes medie- og mærkevareforbrug samt deres livsstil, adfærd, interesser, aktiviteter og holdninger osv...

På den baggrund inddeler de befolkningen i otte segmenter (grupper) afhængig af, hvordan de placerer sig i forhold til disse to ting:

-Moderne-traditionel

-Individ-fællesskab.

Til de otte tilføjes et niende (centergruppen), der består af dem, der ikke passer ind i nogen af de otte grundlæggende segmenter.

Billedsprog:

Symboler: Udtryk eller vendinger som repræsenterer almindelige forestillinger

  • rosen – kærlighed

  • duen – fred

  • flyverne i World Trade Center – USA er ikke længere usårlig

  • Påskens selvpineri på Filipinerne -Hvor stærke de er i troen

Metaforer: Et udtryk eller vending der er sammensat af to forskellige forestillingsområder eller vendinger der viser hvordan man fx. handler(sammenligninger).

  • Solens skjold

  • Mørkets kraft

  • Dine øjne er dybe som skovsøer

  • Vi så ham flyve som en udstrakt pil

  • Du har det som blommen i et æg.

Besjælinger: Hvor ”døde” ting og dyr får menneskelige egenskaber

  • Stenen græd

  • Solen står op

  • Haren grinede og tænkte i sit stille sind

  • Træet fortalte mig om livet

Personificering: Hvor abstrakte begreber (noget der er uhåndgribeligt, noget som kun findes i tanken) tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

  • Han sprang i skæbnens vold

  • Døden kommer gående med leen

  • Hadet flåede mig i tusind stykker

Tingsliggørelse: Hvis man omdanner noget menneskeligt eller levende til ting, tillægger levende objekter tingslige eller materielle egenskaber eller gør levende objekter døde:

  • Han havde et hjerte af sten

  • Hun var en uopnåelig bjergtop

Medbetydningsord: Hvis man bruger et fortællende ord og ikke det oprindelige ord

  • krikke i stedet for Hest

  • fjollekasse i stedet for TV

  • Sild i stedet for pige

Kliché: Hvis et billedsprog, er blevet brugt så tit, at det opfattes som en del af vores hverdagsagtige tale.

  • Jeg er myreflittig

  • Der er givet grønt lys for at...