Levende reklamer (TV mv...)
Uddybende forklaring til analysemodellen
Reklametyper:
Overordnet set findes der 2 hovedgenrer, med flere undergenrer i reklameverdenen:
Den holdningsorienterede reklame (alle reklamer der ønsker at påvirke og ikke ønsker at sælge et produkt)
- Den Informative reklame -fx fra offentlige instanser (Sikker trafik, Sundhedsstyrelsen mv...)
- Den holdningsskabende reklame -fx fra græsrodsorganisationer & politiske partier (NOAH, Greenpeace, Enhedslisten)
- Den medmenneskelige reklame -fx. fra nødhjælpsorganisationer (Læger uden Grænser, Red Barnet, Røde Kors)
Den forbrugsorienterede reklame (alle reklamer med salg af et produkt/ydelse for øje):
- Mærkevarereklamen -Reklamer, der fokuserer på produktet som mærkevare
- Den imageskabende reklame -Reklamer, der fokuserer på at levere et ønskværdigt image/liv i forbindelse med produktkøbet. Der vil følge en livsstil og en popularitet evt. i et attraktivt miljø som den potentielle køber kunne ønske sig
- Positioneringsreklamen -Reklamer der ønsker at fremstille et givent produkt som værende bedre end konkurrerende produkter
Gallups kompasmodel
Ved udarbejdelsen af reklamer og andre udtryk, der henvender sig til en bestemt befolkningsgruppe er det afgørende at man kender modtageren godt. Jo mere præcist man kender modtageren, jo større sikkerhed har man for, at budskabet rammer plet. Derfor foretager man nogle målgruppeanalyser, hvor man undersøger målgruppens alder, køn, bopæl, uddannelse, interesser, holdninger og livsstil, så man præcist kan kontakte målgruppen på en måde der ligger i deres interessesfære
Det er det Gallup-kompasset er udviklet til. Gallupkompasset er skabt af analysefirmaet Gallup.
Det måler løbende danskernes medie- og mærkevareforbrug samt deres livsstil, adfærd, interesser, aktiviteter og holdninger osv...
På den baggrund inddeler de befolkningen i otte segmenter (grupper) afhængig af, hvordan de placerer sig i forhold til disse to ting:
-Moderne-traditionel
-Individ-fællesskab.
Til de otte tilføjes et niende (centergruppen), der består af dem, der ikke passer ind i nogen af de otte grundlæggende segmenter.
Du kan prøve at finde dig selv i modellen HER
AIDA-modellen
Brug AIDA-fremgangsmåden, når du analyserer en reklame, der jo har det endelige mål at få andre til at gribe til en bestemt handling:
Kønssymbolik i reklamer:
Aktantmodel:
Aktantmodellen viser hvad det valgte subjekt (oftest en person) ønsker at opnå (ønsket objekt). På vejen til at opnå objektet har subjektet nogle hjælpere og modstandere (disse kan være personer, genstande, egenskaber, organisationer eller... Der kan sagtens være flere hjælpere og modstandere). Giveren er den eller de personer, der besidder objektet eller muligheden for at give objektet. Modtageren er den eller de personer, der skal modtage objektet (modtageren er ofte identisk med subjektet, men behøver ikke være det). Man kan sagtens lave flere forskellige aktantmodeller med skiftende subjekt over samme fortælling.
Eksemplet herunder tager udgangspunkt i en afghansk pige under krigen i Afghanistan.
Dramaturgi-modeller:
Fotografering -Billedbeskæring:
Screenshots fra filmen Armadillo af Janus Metz. Fridthjof film 2010
Lyd:
Synkron & asynkron lyd:
Synkron lyd er den lyd både seeren og personerne i filmen kan høre.
Dialoger mellem personer i filmen
Musik fra fx et Tv, der er med i filmen eller et band, der optræder i filmen
Biler der kører forbi, et geværskud, et tordenskrald
Asynkron lyd er den lyd kun seeren kan høre.
Voice over
Stemningsskabende underlægningsmusik
pålagte effektlyde
Reallyd:
Lyde der ikke er pålagt filmen, men som opstår i filmen fx. lyden af hestehove, lyden af brølende dyr, lyden af en knirkende dør..
Subjektiv lyd:
Hvis lyden er subjektiv, hører seeren lyden på samme måde som personen i filmen hører lyden. Hvis personen i filmen fx er halvt ved bevidsthed og nogen taler til vedkommende, hører seeren talen som fjern og utydelig.
Lydbroer:
Når lyden fra en scene fortsætter ind i en anden scene eller starter før scenen ses kaldes det en lydbro. Hvis man fx hører en person tale inden man ser scenen hvor personen optræder bygger talen bro mellem de to scener og skaber på den måde sammenhæng.
Marslows behovspyramide:
