NYHEDSARTIKEL

Uddybende forklaring til analysemodellen

Udvælgelse:

Normalt taler man om tre typer kilder, journalisten kan gøre brug af:

Eks: Nyhed: "Landholdstræneren fyres med øjeblikkelig virkning pga manglende opbakning"

-Erfaringskilden (en person, der selv har oplevet "Nyheden" -en SUBJEKTIV kilde).

-Partskilden (en person, der har en bestemt interesse i "Nyheden" -en SUBJEKTIV kilde)

-Ekspertkilden (en person, der kan betragtes som havede en stor "faglig" viden ift. "Nyheden" -en OBJEKTIV kilde)

Nyhedstrekanten: Næsten alle nyhedshistorier (også i TV) konstrueres i den såkaldte nyhedstrekant. I trekanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, det mindre vigtige, det uvigtige, det kedelige og så det, der alligevel var på blokken, men sagtens kunne undværes.

I en nyhed er fokus at besvare hv-spørgsmålene om en bestemt begivenhed, altså hvem, hvad, hvor og hvornår? Journalisten besvarer spørgsmålene ud fra baggrundsviden og direkte citater fra de kilder, der dokumenterer historien. I en nyhed er vinklen skarp og ofte er kilderne kritiske. Alligevel skal nyheden som udgangspunkt altid give et neutralt og afbalanceret billede af en sag. Det sikrer journalisten ved fx altid at høre modparten.

For at gøre artiklen mere levende og give den “kød og blod”, kan journalisten supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler reportage-elementer. På den måde føler læseren, at han eller hun næsten har været der selv.

Længere nede i artiklen besvarer journalisten så de mere forklarende hv-spørgsmål som ’hvorfor?’ og ’hvad så?’.

Langt de fleste artikler på avisernes hjemmesider er nyhedshistorier. De elektroniske medier som tv og radio tager ofte avisernes nyhedshistorier og genbruger eller udvikler dem i deres nyhedsudsendelser.

En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der ses af og til små genrebrud i form af et citat eller en kommentar i noten.

I kombinationsgenren ’nyhedsanalyse’ skriver journalisten med udgangspunkt i en vinkel, der vil forklare, hvorfor noget sker. Den type historier nærmer sig opinionsgenren og kan være svær at placere. Er det information eller opinion?

Læs mere om nyhedersgenren på www.aiu.dk

NYHEDSKRITERIERNE

Nyhedskriterierne er de vigtigste pejlemærker, når man som journalist skal finde ud af, om en idé rent faktisk også er en journalistisk historie. Både artiklens emne, vinkel og kilder bliver valgt ud fra nyhedskriterierne – uanset hvilken genre artiklen skal skrives i.

Der er fem nyhedskriterier i alt:

Aktualitet, dvs. noget der er oppe i tiden. Historien må gerne udspringe af stof som i forvejen cirkulerer i andre medier. Langt de fleste nyheder udspringer af dette nyhedskriterium. Ex: Et parti vælger ny formand eller et containerskib er sejlet ind i en bro.

Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning eller konsekvens for mange mennesker. Ex: Skatten stiger næste år.

Identifikation, dvs. noget som læseren kan genkende sig selv i. En historie, der får læseren til at tænke ’Det kunne være mig’, ’Bare det var mig’ eller ’Godt, det ikke er mig’. Ex: Ni ud af ti danskere spiser for meget sukker.

Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, som kan være forsidehistorier i andre aviser. Ex: Mand bider hund eller Kvinde overlevede en måned under sammenstyrtet hus.

Konflikt, dvs. når sager eller personer er på kollisionskurs. Ex: Vred far anklager kommune for sjusk.

En journalistisk historie vil typisk ramme flere af de fem nyhedskriterier på samme tid. Nyhedskriterierne er et værktøj, som journalisten kan bruge til at vælge sin historie. Hvis værktøjet bliver brugt godt, kan der komme spændende og vigtige historier ud af det. Hvis værktøjet bliver brugt dårligt, kan resultatet blive irrelevante eller snagende historier.

Nyhedskriterierne kan bruges til at bedømme de enkelte journalisters historier. Men de kan også bruges til at karakterisere forskellige medier. De fleste aviser har deres egen ’blanding’ af nyhedskriterierne, men aviserne prioriterer og vægter dem meget forskelligt. Fx vil nogen medier prioritere historier med fokus på sensation og identifikation højere end andre, mens aktualitet er det mest gennemgående nyhedskriterium. Den prioritering kan du læse mere om.

Der er også andre kriterier, som fascination, eksklusivitet, nærhed, brugbarhed eller andet, som er vigtigt for det enkelte medies brugere.

GALLUPS KOMPASMODEL

Ved udarbejdelsen af aviser og andre udtryk, der henvender sig til en bestemt befolkningsgruppe er det afgørende at man kender modtageren godt. Jo mere præcist man kender modtageren, jo større sikkerhed har man for, at indholdet rammer plet. Derfor foretager man nogle målgruppeanalyser, hvor man undersøger målgruppens alder, køn, bopæl, uddannelse, interesser, holdninger og livsstil, så man præcist kan kontakte målgruppen på en måde der ligger i deres interessesfære

Det er det Gallup-kompasset er udviklet til. Gallupkompasset er skabt af analysefirmaet Gallup.

Det måler løbende danskernes medie- og mærkevareforbrug samt deres livsstil, adfærd, interesser, aktiviteter og holdninger osv...

På den baggrund inddeler de befolkningen i otte segmenter (grupper) afhængig af, hvordan de placerer sig i forhold til disse to ting:

-Moderne-traditionel

-Individ-fællesskab.

Til de otte tilføjes et niende (centergruppen), der består af dem, der ikke passer ind i nogen af de otte grundlæggende segmenter.

Gallup tilbyder en test hvor man kan placere sig selv i deres kompasmodel.

Prøv den HER

UDDYBNING AF ARGUMENTATIONSKNEB

En journalist kan bruge mange forskellige kneb for at lede læseren i en bestemt retning. Herunder er der opstillet en del af dem:

Argumentation

• Kommunikation, hvor afsender, i skrift eller tale, fremstiller et begrundet synspunkt om et sagforhold med den intention at vinde modtagerens tilslutning til synspunktet.

• Argumentation er der tale om, når en afsender forsøger at få en modtager til at synes det samme som ham selv. Han gør det ved at komme med begrundede synspunkter.

MEN nogle gange bruger han:

Argumentationskneb!

• Kneb der anvendes mere eller mindre bevidst som erstatning for reel kommunikation

• Synspunkter der ikke er begrundet, men postulater

• Synspunkter der er begrundet men på et falsk, urigtigt, udokumenteret grundlag eller er direkte vildledende.

• "Visuelt begrundede" - hvor afsenderen bruger billeder til at understrege sine synspunkter, man tror umiddelbart at udsagnet er sandt - fx en mand i en lægekittel! - bruges især i reklamer. Forskellige argumentationskneb:

Karakterkneb

• "Når Mette Frederiksen siger, at Alle bør vaccineres, så må det være rigtigt." Underforstået - hun lyver ikke.

Autoritetskneb

• Også hendes Majestæt Dronningen advarer mod den stigende racisme...Eleven: Det er læreren der har sagt det. Man forsøger på den måde at skabe troværdighed

Ekspertkneb

• Lægerne siger, at salmonella er farligt! Så du kan ikke have ret!"Ægte" eller "uægte" eksperter optræder i reklamer. Man henviser til diverse undersøgelser.

Prestigekneb

• Som ansvarlig minister kan jeg naturligvis ikke tage loven af bordet! Underforstået- så taber han prestige

Idolkneb

• Brug Gillette det gør Messi..henvisning til idol i stedet for argument

• Selvsikkerhedskneb

• Det er helt klart, at får vi en borgerlig regering, så bliver Danmark et bedre land at leve i.. Troen på sig selv træder i stedet for argumentation

Lærdomskneb

• Videnskaben lærer os al vor viden peger i retning af…Henvisning til lærdom i stedet for argumentation! Minder om ekspertkneb!

Hensigtskneb

• Når du siger det, skyldes det i virkeligheden, at du er misundelig og vil hævne dig..Man forskyder interessen i en debat fra argument til modstanderens hensigter.

Påfuglekneb

• Talen breder sig som en påfugletale med det formål at tilsløre eller dække over manglen på svar eller argumenter. Der anvendes måske mange fremmedord og lange indviklede sætninger. Især politikere benytter sig af dette kneb.

Historiekneb

• Børn har altid fået kristendomsundervisning, det skal de blive ved med. Det har altid været