AVISENS GENRER & LAYOUT

Journalistikken kan inddeles i forskellige genrer. Hver genre har sin funktion og sine kendetegn. Forskellige genrer har altså forskellige formål, ligesom at forskellige medietyper bruger forskellige genrer. De journalistiske genrer forgrener sig på den måde ud i en masse undergenrer, som i virkelighedens verden ofte krydser hinanden eller smelter sammen.

Forenklet kan man sige, at avisens klassiske genrer udgør stammen i de nu mere forgrenede inden for nyhedsjournalistikkens genrer. Avisgenrerne er de grundlæggende, fordi avisen er det ældste journalistiske nyhedsmedie. Der kan være artikler, som er svære at putte i en bestemt kasse. Journalistikken udvikler sig nemlig hele tiden, og journalister blander som beskrevet genrerne. Derfor kan man ikke nødvendigvis bruge genrekarakteristikkerne som facitliste for, hvordan en artikel er skrevet. En reportage kan fx indeholde feature-elementer. Eller en feature kan karakteriseres som en ’nyhedsfeature’.

Én skelnen er dog altid vigtig, og det er hovedinddelingen af genrer i de to grupper information og opinion. Den må læserne aldrig være i tvivl om. Det handler nemlig om tekstens troværdighed og om dens overordnede formål:

En avisartikels layout

Kommentarer

Generelt om sidelayout i en avis:

• Avisens side er normalt delt op i 6-8 spalter. Brødteksten løber ned gennem spalterne.

• Billeder, illustrationer, faktabokse og rubrikker bruges til at bryde spalterne for at gøre helheden mindre ensformig.

• Layoutet hjælper læseren til at få mere ud af "græsningen". Den ta­ger udgangspunkt i følgende enkle principper:

1. øjestop: Højre side ses/læses før venstre side

2. øjestop: Billedet ses før artikelteksten

3. øjestop: Billedteksten læses før artikelteksten

4. øjestop: Faktabokse og diagrammer studeres/ses/læses før artikelteksten

5. øjestop: Rubrikker manchetter og mellemrubrikker læses før artikelteksten.

Målinger har vist at kun 2% af avislæserne læser artiklen fra ende til anden!

Om sidelayout gælder i øvrigt:

• Billede/billedtekst, faktabokse, rubrikker og brødtekster skal være fordelt på siden så siden er i balance. Billeder må ikke støde op til hinanden, og rubrik må ikke støde op til rubrik.

• Billede/billedtekst, faktaboks og brødtekst skal supplere hinanden. De skal ikke være afhængige af hinanden, men være 3 forskellige tilbud til læseren om information.

• Rubrikkerne skal have forskellige skriftstørrelser, afhængig af artiklernes nyhedsværdier.

Artiklens layout:

Artiklen skal sættes, så læseren bedre kan overskue indholdet. Hertil har layou­teren følgende typografiske muligheder:

• Rubrikken, der først og fremmest skal fange læserens opmærksom­hed skiller sig derfor ud fra resten af sidens tekst, ved at være me­get fremhævet.

• Manchetten, der uddyber rubrikkens indhold. Altid visuelt fremhæ­vet.

• Mellemrubrikken, der inddeler brødteksten i mindre overskuelige enheder er ofte fremhævet som manchetten.