Embedded Files
Uddybende forklaring til analysemodellen
Aktantmodellen:
Benyttes til at afklare forholdet mellem personer i en tekst:
Aktantmodellen viser hvad det valgte subjekt (oftest en person) ønsker at opnå (ønsket objekt). På vejen til at opnå objektet har subjektet nogle hjælpere og modstandere (disse kan være personer, genstande, egenskaber, organisationer eller... Der kan sagtens være flere hjælpere og modstandere). Giveren er den eller de personer, der besidder objektet eller muligheden for at give objektet. Modtageren er den eller de personer, der skal modtage objektet (modtageren er ofte identisk med subjektet, men behøver ikke være det). Man kan sagtens lave flere forskellige aktantmodeller med skiftende subjekt over samme fortælling.
Aktantmodellen viser hvad det valgte subjekt (oftest en person) ønsker at opnå (ønsket objekt). På vejen til at opnå objektet har subjektet nogle hjælpere og modstandere (disse kan være personer, genstande, egenskaber, organisationer eller... Der kan sagtens være flere hjælpere og modstandere). Giveren er den eller de personer, der besidder objektet eller muligheden for at give objektet. Modtageren er den eller de personer, der skal modtage objektet (modtageren er ofte identisk med subjektet, men behøver ikke være det). Man kan sagtens lave flere forskellige aktantmodeller med skiftende subjekt over samme fortælling.
Streg:
I ”Understanding Comics” af Scott McCloud tales der om fire skalaer af en stils kendetegn:
Batman er lavet af Bob Kane & Bill Finger i 1939 udgivet af DC Comics
Billedbeskæring:
Screenshots fra filmen Armadillo af Janus Metz. Fridthjof film 2010
Overgange mellem billederne:
Der er 6 typer af overgange, der kan benyttes mellem hvert billede, som alle har hver deres effekt på læseoplevelsen. Overgangene er den situation hvor læseren udfylder mellemrummet (sammenhængen) mellem to billeder. At forstå overgangene er afgørende for at kunne læse en grafisk roman eller tegneserie bygget op af billeder. Handlingsovergangene er traditionelt de absolut mest benyttede overgange.
-Øjeblikssammenhæng (hvor man ser det samme motiv på det efterfølgende billede bare øjeblikket efter det forrige),
-Handlingssammenhæng (Hvor effekten af handlingen eller handlingens fortsættelse vises)
-Effektsammenhæng (Hvor effekten af en situation eller forudsigelse af en situation går i opfyldelse)
-Scenesammenhæng (Hvor man springer fra en sammenhængende scene til en anden over store afstande i tid eller sted)
-Aspektsammenhæng (Hvor en stemning-, en ide-, et humør-, en følelse-, en traditionssammenhæng bringer os videre)
-Ikke-sammenhængende overgange (Hvor der ikke umiddelbart eller slet ikke er nogen sammenhæng mellem to billeder)
Fra ”Understanding Comics” af Scott McCloud
Turtleback Books
ISBN-13:9780613027823
Udgivet:1999
Billeddelenes placering (billedets rum):
Når vi taler om billedets rum, handler det om at se på, om billedets rum er "fladt" eller "dybt". Det "flade" billede er to- dimensionalt, dvs. dets dimensioner er højden og bredden. Det tre-dimensionale billede har èn dimension mere end det "flade" billede. Den tredje dimension er dybden. Det er som om, billedets rum går ind i billedfladen.
Forgrunden er naturligvis de billedelementer, der er forrest. De er ofte relativt store.
Baggrunden er de billedelementer, der er bagerst, dybest i billedet. De er ofte meget mindre end billedelementer i forgrunden. Denne størrelsesforskel forøger rumvirkningen.
Mellemgrunden er så, de billedelementer, der befinder sig imellem forgrunden og baggrunden. Som hovedregel placeres billedets væsentligste elementer i mellemgrunden.
En placering af billedelementer i forgrund, mellemgrund og baggrund er med til at skabe dybden, blandt andet fordi de forreste elementer ofte dækker for nogle af de elementer, der er i mellemgrunden og baggrunden.
Synsvinkel:
Begrebet synsvinkel hentyder til den position, hvorfra billedets elementer ses.
Frøperspektiv - Vi taler om frøperspektiv, når vi ser motivet,
som om det var "fotograferet" nedefra. Altså som om maleren har ligget ned og kigget op på motivet. Overvej om motivet er noget du kan beundre/se op til.
Centralperspektiv - Motivet ses i centralperspektiv, når det er som om det er i øjenhøjde, når vi betragter det. Overvej om motivet er noget du føler dig ligeværdig med – er i øjenhøjde med.
Fugleperspektiv - Som du sikkert kan tænke dig til, betyder fugleperspektiv, at billedets motiv ses oppefra. Når vi kigger på billedet, kigger vi altså ned på motivet. Vi er hævet over billedets elementer.
Udsnit/ramme: Hvor meget af motivet ses der?
Dette beskriver hvordan billedet er ”skåret ud af virkeligheden” på. Da man ikke kan have alt med i et billede.
–ligesom man ikke kan have alt indenfor ens synsfelt, vælges noget fra. Denne fravælgelse giver fokus på det centrale i maleriet og kan i større eller mindre grad påvirke ens opfattelse af situationen.
- supernær, fx et øje. Tydeliggør følelser,
- nær, fx et ansigt. Tydeliggør følelser.
- halvnær, ansigt+del af overkroppen. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.
- halvtotal, fx et menneske fra ansigt til knæ. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.
- total, fx et helt menneske el. objekt + en del af omgivelserne. Giver mulighed for aflæsning af kropssprog. Giver oplysninger om miljøet.
- heltotal, fx et landskab hvor evt. pers. fylder meget lidt. Giver oplysninger om miljøet. Beskæring: er billedet beskåret, så noget tilsyneladende betydningsfuldt ikke er med?
Læg mærke til alt dettes virkning.
Farver:
Farver har stor betydning for vores følelsesmæssige og æstetiske ("skønheds"-) oplevelse. Farver påvirker vores psyke. Når vi taler om farver i forbindelse med billedanalysen, er der værd at lægge mærke til følgende:
Farveeffekt: farver kan fx bruges til at påvirke:
-hvilken stemning/atmosfære, der opleves at være i den "situation" billedet viser
-hvilke følelser, der vækkes hos modtageren
-modtagerens æstetiske (skønhedsmæssige) oplevelse
-modtagerens fornemmelse af rum (dybde i billedet)
-hvilke elementer i billedet, der tillægges særlig opmærksomhed og det modsatte
Type af farve: naturalistisk eller ekspressionistisk. Naturalistisk kan defineres som en realistisk gengivelse af farver, farverne i et billede ser altså ud som de farver, man ville have set, hvis situationen på billedet var foregået i virkeligheden. Ekspressionistisk kan defineres som en ikke realistisk gengivelse af farverne på billedet. De ser altså ikke ud som de ville have gjort i virkeligheden.
Farvecirklen: Inderst er primærfarverne rød, gul og blå. Deres blanding, sekundærfarverne, orange, grøn og violet i næste rum.
Sekundærfarverne er samtidig komplementær/kontrast-farver til primærfarverne og er på farvecirklen placeret direkte over for hinanden. Yderst er tilføjet tertiærfarverne gulgrøn, blågrøn, blåviolet, rødviolet, orangerød og solgul, dvs. blandinger af primær- og sekundærfarverne.
Ved at blande komplementærfarverne svækkes farvernes intensitet.
Men mange kunstnere arbejder med rene, ublandede farver, komplementærkontrast.
Ved at placere to farver, der ligger diametralt modsat hinanden på farvecirklen, ved siden af hinanden, fremhæves begges klarhed og styrke. På den anden side vil fx en mindre orange flade placeret i et generelt grønt område gøre den orange flade mere rødlig, fordi rød er komplementærfarve til grøn.
Der er en og kun en komplementærfarve til en bestemt farve.
Der kan være forskellige formål med at anvende komplementærfarver i et billede:
– at fremhæve et billedelement
– at skabe ro, fordi farverne i de rette mængder ophæver hinanden
– at skabe uro og bevægelse.
En anden måde at bruge farverne på er kontrasten mellem de varme og kolde farver. De varme farver er dem fra spektret omkring de gullige og rødlige farver, mens de kolde er de blå- og grønlige. De varme farver giver indtryk af nærhed og varme, mens de kolde giver indtryk af fjernhed og kølighed.
Kulde/varme-kontrast kan altså både bruges til at skabe dybde i billedet (farveperspektiv) og påvirke beskuerens stemning.
Farveladning: Positiv el. negativ: positiv fremhæver en lys, let, frisk, varm og positiv stemning. Negativ fremhæver en tung, sørgmodig, kold eller uhyggelig stemning.
Varm farveharmoni - Gullige og rødlige farver giver ofte en følelse, en fornemmelse, en oplevelse af varme.
Kold farveharmoni - Blålige og grønlige farver kan modsat give en oplevelse af kulde.
Farvesymbolik - Farver kan være brugt i et billede for at skabe forskellige grader af skønhed eller grimhed. Det kalder vi farvernes æstetik. Farver har derudover ofte en symbolsk betydning:
RØD
Farvepåvirkning: Aktiverende, varm, kærlighed, aggression
Symbolik: Kærlighed, revolution, raseri, aggression, advarsel, lidenskab
ORANGE
Farvepåvirkning: Glæde, udadvendt, opmuntrende, aktiverende
Symbolik: Ild, varme, glæde, sol, livskraft
GUL
Farvepåvirkning: stimulerer, logisk tankegang, glæde
Symbolik: Fejhed, falskhed, sygdom, livskraft, billigt, udsalg
GRØN
Farvepåvirkning: Beroligende, harmoniserende, styrker, selvkontrol
Symbolik: Håb fornyelse, liv, frisked, ungdom, umoden, misundelig (Muggrøn: forfald, råddenskab, død)
TURKIS
Farvepåvirkning: Kølende, forfriskende, beroligende,
Symbolik: Kulde, friskhed, uendelig
BLÅ
Farvepåvirkning: Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, afslappet
Symbolik: Tristhed, melankoli, kvalitet, stabilitet, spirituel, aristokratiets/kongelig/royal farve
VIOLET
Farvepåvirkning: Uro, nervøsitet, angst, depression, intuition
Symbolik: Uvejr, højtideligt, spirituel, mystik
ROSA
Farvepåvirkning: Angst- stress- og aggressionsdæmpende
Symbolik: urealistisk, fantasi, dagdrømme
HVID
Farvepåvirkning: Neddæmpende, tomhed
Symbolik: Renhed, fred, uskyld, sart
GRÅ
Farvepåvirkning: Depression, balance, elegance
Symbolik: Tristhed, kedelig
SORT
Farvepåvirkning: Pessimisme, depression
Symbolik: Død, sorg, ondskab, pessimisme, forbud
BRUN
Farvepåvirkning: Stagnation, stabiliserende, tryghed
Symbolik: Jord, tryghed, trivsel
Page updated
Google Sites
Report abuse