KUNSTBILLEDER

Uddybende forklaring til analysemodellen via eksempelanalyse

Julius Exner (1825 - 1910). "Der leges blindebuk", 1866.

Den Hirschsprungske samling

http://www.hirschsprung.dk/Image.aspx?id=90&col=6

1. De formelle data:

Hvem er kunstneren (find oplysninger om liv og øvrigt arbejde med malerkunsten):

Ex: Julius Exner, har lavet flere lignende malerier af ”bondeidyl”

Billedets navn (kan give information ift. tolkninger og forståelsen af maleriet)

Ex: ”Der leges blindebuk” –Glæde, hygge, tid til andet end hårdt arbejde.

Årstal (kan give information om periode og fortællingen)

Ex: 1866 –Midt i den danske Guldalder hvor det var typisk at ”Idyllisere” livet på landet.

Teknik (er med til at give et bestemt udtryk)

Ex: Ikke oplyst men sandsynligvis olie på lærred

–Mulighed for at give en naturtro formidling

2. Grundbeskrivelsen:

Fremstillingsformer & stilart

-Det figurative værk er i hovedsagen en genkendelig virkelighed der vises som det ser ud.

-Det nonfigurative værk benytter sig i høj grad af symbolik og ikke direkte virkelighedstro former eller benytter disse i nye sammenhænge

-Det traditionelle bryder ikke med normer og ”typiske” måder at male på. Det gør det avantgardistiske værk.

Ex: Maleriet er et typisk Guldaldermaleri – figurativt

der i overensstemmelse med, en for tiden, anerkendt

og velset malertradition gengiver en glædesscene

fra et bondehjem.

Beskrivelse

Ex: Vi befinder os på landet i et nydeligt bondehus. Som navnet fortæller, bliver vi inviteret indenfor hos en gruppe mennesker hvor der leges blindebuk. På billedet ser vi ”blindebukken” en ung mand med tørklæde for øjnene og armene søgende ud til siderne, to unge kvinder driller ham grinende. Bag ”blindebukken” står tre andre unge kvinder der også deltager i legen. Til højre ser vi to voksne mænd, den ene med en lille pige –alle tre tilskuere til legen. Helt ude til højre sidder ydereligere en person, der er ved at tage sine træsko af. Der er derudover en and i venstre side af billedet.

3. Den dybdegående analyse:

Komposition & Rum

Et billedes komposition er måden, det er bygget op på.

Brug nedenstående muligheder til at bestemme hvilken måde maleriet er komponeret, og overvej hvilken indflydelse dette har på din oplevelse af maleriets ”fortælling” og æste­tisk (skønhed).

Midterkomposition: Maleriets vigtigste komponenter er placeret omkring maleriets lodrette midterlinje (giver harmoni og en rolig (ind i mellem lidt kedelig) stemning.

Symmetrikomposition: Væsentlige komponenter der ”ligner hinanden” er placeret på hver side af den lodrette midterakse. Symmetri giver statisk ro –stilstand.

Venstrekomposition: De væsentlige komponenter er placeret i maleriets venstre side –Da vi i vores kultur ser ting fra venstre mod højre vil vi se disse ting først. Derfor ”vælter” maleriet sjældent. Denne komposition vil også virke harmonisk og rolig.

Højrekomposition: De væsentlige komponenter er placeret i maleriets højre side –Maleriet har en tendens til at ”vælte” –Hvis denne kompositionsform forekommer er der en rigtig god grund til det!

Derudover er der et væld af andre komponeringsmuligheder der enten er med til at skabe harmoni eller kaos. En trekants- eller cirkelkomposition skaber fx ro hvor en skrå spiralkomposition skaber kaos.

Det gyldne snit

Det gyldne snit er et særligt kompositionsprincip, som har været kendt langt tilbage i vores kultur (og som måske egentlig stammer fra vores natur?).

Når vi i billedanalyse-sammenhæng snakker om det gyldne snit, tænker vi først og fremmest på usynlige linjer, der kan dele en billedflade. For at finde det gyldne snit deles billedet op i 9 felter. Stregerne findes ved at gange billedets sider med 0.618 og herefter måle denne længde ind fra hvert hjørne. Er billedelementer placeret i eller omkring disse snitlinjer skaber det - efter sigende - en stor harmonisk fornemmelse. Specielt er de elementer hvor linjerne skærer hinanden (De gyldne snit) af særlig stor betydning (det behøver dog ikke at være alle 4 skæringspunkter). For at skabe en særlig harmoni placeres maleriets væsentligste element i nederste højre hjørne, hvor man normalt vil slutte sin ”oplevelse” af maleriet. –Altså man bliver ført igennem hele maleriet før man til sidst oplever maleriets klimaks.

Ex: maleriet er bygget ret præcist bygget op omkring det gyldne snit. Hvor ”Blindebukkens” hoved og ”drillekluden” befinder sig i det øverste venstre gyldne snit - (som vi ser først jf venstrekomponering) kvindens arm følger den øverste vandrette linje fra det gyldne snit og vi lander ved hendes ansigt placeret i det øverste højre gyldne snit. Både mandens og kvindens knæ er placeret som ”pile” i de to andre gyldne snit pegende ind mod hinanden.

For-, mellem- & baggrund

Synsvinkel

Begrebet synsvinkel hentyder til den position, hvorfra maleriets elementer ses.

Frøperspektiv - Vi taler om frøperspektiv, når vi ser motivet,

som om det var "fotograferet" nedefra. Altså som om maleren har ligget ned og kigget op på motivet. Overvej om motivet er noget du kan beundre/se op til.

Centralperspektiv - Motivet ses i centralperspektiv, når det er som om det er i øjenhøjde, når vi betragter det. Overvej om motivet er noget du føler dig ligeværdig med – er i øjenhøjde med.

Fugleperspektiv - Som du sikkert kan tænke dig til, betyder fugleperspektiv, at billedets motiv ses oppefra. Når vi kigger på billedet, kigger vi altså ned på motivet. Vi er hævet over billedets elementer.

Udsnit/ramme: Hvor meget af motivet ses der?

Dette beskriver hvordan billedet er ”skåret ud af virkeligheden” på. Da man ikke kan have alt med i et maleri

–ligesom man ikke kan have alt indenfor ens synsfelt, vælges noget fra. Denne fravælgelse giver fokus på det centrale i maleriet og kan i større eller mindre grad påvirke ens opfattelse af situationen.

- supernær, fx et øje. Tydeliggør følelser,

- nær, fx et ansigt. Tydeliggør følelser.

- halvnær, ansigt+del af overkroppen. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.

- halvtotal, fx et menneske fra ansigt til knæ. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.

- total, fx et helt menneske el. objekt + en del af omgivelserne. Giver mulighed for aflæsning af kropssprog. Giver oplysninger om miljøet.

- heltotal, fx et landskab hvor evt. pers. fylder meget lidt. Giver oplysninger om miljøet. Beskæring: er billedet beskåret, så noget tilsyneladende betydningsfuldt ikke er med?

Læg mærke til alt dettes virkning.

Ex: Maleriet er lavet i total. Dette giver mulighed for at vi tydeligt kan se aktiviteten, personernes legende kropssprog og at vi befinder os i et bondehus.

De dominerende elementer i billedets forgrund (Det blåtmarkerede) er de to mænd og den lille

pige placeret til højre. Denne placering skaber en modvægt til billedets mørke og ”tunge venstre side. Derudover har vi i højre side i forgrunden en person, der ved at tage sine træsko af – formodentlig for at deltage i legen. Det er kun personens ben og arme der kan ses resten er blevet skåret væk. Endelig har vi anden -også i forgrundens højre side, denne forstærker opfattelsen af at vi befinder os på landet. Samtidig skaber den ved sin mørke farve modvægt i forgrunden til de to mænd og pigen.

I mellemgrunden (Det grøntmarkerede) har vi maleriets hovedscene og billets absolut vigtigste elementer –Legen, med hovedpersonen ”Blindebukken” og kvinden der ”tirrer/pirrer” ham med kluden. Sammen med kvinden med kluden står endnu en kvinde lige bagved med kroppen halvejs vendt bort fra ”Blindebukken”. Til venstre for ”Blindebukken” står endnu en kvinde svagt tilbagelænet op ad et bord med hele hendes krop pegende frit åbent mod ”Blindebukken”.

I baggrunden har vi yderligere to personer –en kvinde og bag hende en mand stående tæt sammen i venstre side af billedet foran en åben dør. Derudover finder vi også her husets mørke vægge (til venstre), med tallerkenplatter osv… og lyse vinduer og vægge (til højre)

Horisontlinien ligger midt i billedet, hvilket gør at man ser scenen lige foran os altså i centralperspektiv –Hvilket er med til at give en oplevelse af at ville være deltagende i legen. Maleriets forsvindingspunkt findes til venstre uden for billedets ramme (atypisk for perioden) og bruges til at skabe rumfornemmelse, men også dynamik og bevægelse.

Linjer, bevægelse og kropssprog

Når man ser på malerier bliver øjet ført rundt i billedet ved hjælp af linjer, der kommer fra fx kropssprog, bevægelses- retninger, bygningsdele osv… Disse linjer fortæller en masse om hvordan maleren vil have os til at forstå eller tolke billedet.

Bevægelse:

Statisk: ingen bevægelse bruges for at skabe harmoni, kan gøres ved hjælp af:

-symmetri, venstrevægt, midterplacering, det gyldne snit.

-dominans af lige, vandret eller lodret, synlig eller usynlig, linjeføring.

-et eller flere forsvindingspunkter placeret centralt i billedet.

-forekomst af harmoniske geometriske grundfigurer, som den kvadratiske firkant, cirklen eller ovalen eller en regelmæssig trekant.

Dynamisk: det føles som om der er fysisk bevægelse i billedet, bruges når der skal beskrives en handlingsmættet situation, eller når der skal skabes uro i billedet. Dette kan frembringes vha.:

-når kompositionen er en diagonal-komposition.

- når den dominerende linjeføring i det hele taget er skrå, skæv og uregelmæssig.

- når uregelmæssige geometriske former dominerer.

- når kompositionen er en læselinje-komposition.

- når kompositionen ikke er symmetrisk, ikke er venstre-vægtet, ikke er midtercentreret

-når man placerer maleriets klimaks i øverste venstre snit (det gyldne snit)

- når forsvindingspunkter befinder sig i udkanten af eller helt uden for billedet.

Kropssprog:

Mimik og øjenkontakt, følelser, udtryk overfor iagttager, vender blikket mod iagttager.

Kropspositur, lukket eller åben. Hvad signaler posituren om personens følelser.

Kropskontakt og adfærd overfor rummet, hvem vender personerne i mod, hvordan er deres udtryk i forhold til de andre på billedet.

Ex:Med udgangspunkt i ”blindebukkens” ansigt, bliver man via kluden og kvindens udstrakte arm ført over til den dominerende kvinde i højre side af billedet. Herfra vil man få øje på de siddende mænd og fra deres blikretning ført tilbage til ”blindebukken. Af ”blindebukkens højre arm føres man over til venstre sides dominerende kvinde, af hvis blik man bliver ført forbi de to tilskuere i baggrunden og ser disse. Endelig fører linjen fra armen på venstre sides kvinde en ned til den mandlige person i forgrunden der tager træskoen af.

Der er en tydelig dynamik i billedet, pga. legen, der dog ikke bliver kaotisk og vild bl.a. pga. billedets opbygning omkring det gyldne snit og personernes forholdsvis rolige bevægelser. Samtidig er Exners særlige anvendelse af det gyldne snit, hvor han placerer klimaks i det øverste venstre snit, som er det første øjet falder på, medvirkende til at skabe dynamik –Man får nærmest ”smasket” klimaks op i hovedet, med det samme (denne teknik er i nutiden meget ofte benyttet i fx reklameverdenen hvor budskabet skal ud omgående).

Maleriets massive linjeføring mellem ”blindebukken” og højre sides dominerende kvinde skaber en gensidig kontakt mellem dem som ikke findes i nær samme grad mellem ”blindebukken” og venstre sides dominerende kvinde, på trods af at hun i sit kropssprog åbner fuldstændigt op for ”blindebukken” denne kropskommunikation er dog kun gengældt af ”blindebukkens” højre arm, der er nærmest vinkende er på vej væk. Kvinden bag højre sidens dominerende kvinde i kropssproget allieret med denne dominerende kvinde –Med hendes blik er hun med til at drage ”blindebukken over mod hende samtidig med at hendes højre arm viser vejen forbi hende selv og hen til kvinden foran hende. Hendes afvisende kropsholdning (hun står med ryggen til ”blindebukken”) er med til at forstærke indtrykket af at det ikke er hende han skal finde frem til.

Lys og skygge:

Farver:

Farver har stor betydning for vores følelsesmæssige og æstetiske ("skønheds"-) oplevelse. Farver påvirker vores psyke. Når vi taler om farver i forbindelse med billedanalysen, er der værd at lægge mærke til følgende:

Farveeffekt: farver kan fx bruges til at påvirke:

-hvilken stemning/atmosfære, der opleves at være i den "situation" billedet viser

-hvilke følelser, der vækkes hos modtageren

-modtagerens æstetiske (skønhedsmæssige) oplevelse

-modtagerens fornemmelse af rum (dybde i billedet)

-hvilke elementer i billedet, der tillægges særlig opmærksomhed og det modsatte

Type af farve: naturalistisk eller ekspressionistisk. Naturalistisk kan defineres som en realistisk gengivelse af farver, farverne i et billede ser altså ud som de farver, man ville have set, hvis situationen på billedet var foregået i virkeligheden. Ekspressionistisk kan defineres som en ikke realistisk gengivelse af farverne på billedet. De ser altså ikke ud som de ville have gjort i virkeligheden.

Farvecirklen: Inderst er primærfarverne rød, gul og blå. Deres blanding, sekundærfarverne, orange, grøn og violet i næste rum.

Sekundærfarverne er samtidig komplementær/kontrast-farver til primærfarverne og er på farvecirklen placeret direkte over for hinanden. Yderst er tilføjet tertiærfarverne gulgrøn, blågrøn, blåviolet, rødviolet, orangerød og solgul, dvs. blandinger af primær- og sekundærfarverne.

Ved at blande komplementærfarverne svækkes farvernes intensitet.

Men mange kunstnere arbejder med rene, ublandede farver, komplementærkontrast.

Ved at placere to farver, der ligger diametralt modsat hinanden på farvecirklen, ved siden af hinanden, fremhæves begges klarhed og styrke. På den anden side vil fx en mindre orange flade placeret i et generelt grønt område gøre den orange flade mere rødlig, fordi rød er komplementærfarve til grøn.

Der er en og kun en komplementærfarve til en bestemt farve.

Der kan være forskellige formål med at anvende komplementærfarver i et billede:

– at fremhæve et billedelement

– at skabe ro, fordi farverne i de rette mængder ophæver hinanden

– at skabe uro og bevægelse.

En anden måde at bruge farverne på er kontrasten mellem de varme og kolde farver. De varme farver er dem fra spektret omkring de gullige og rødlige farver, mens de kolde er de blå- og grønlige. De varme farver giver indtryk af nærhed og varme, mens de kolde giver indtryk af fjernhed og kølighed.

Kulde/varme-kontrast kan altså både bruges til at skabe dybde i billedet (farveperspektiv) og påvirke beskuerens stemning.

Farveladning: Positiv el. negativ: positiv fremhæver en lys, let, frisk, varm og positiv stemning. Negativ fremhæver en tung, sørgmodig, kold eller uhyggelig stemning.

Varm farveharmoni - Gullige og rødlige farver giver ofte en følelse, en fornemmelse, en oplevelse af varme.

Kold farveharmoni - Blålige og grønlige farver kan modsat give en oplevelse af kulde.

Farvesymbolik - Farver kan være brugt i et billede for at skabe forskellige grader af skønhed eller grimhed. Det kalder vi farvernes æstetik. Farver har derudover ofte en symbolsk betydning:

RØD

• Farvepåvirkning: Aktiverende, varm, kærlighed, aggression

• Symbolik: Kærlighed, revolution, raseri, aggression, advarsel, lidenskab

ORANGE

• Farvepåvirkning: Glæde, udadvendt, opmuntrende, aktiverende

• Symbolik: Ild, varme, glæde, sol, livskraft

GUL

• Farvepåvirkning: stimulerer, logisk tankegang, glæde

• Symbolik: Fejhed, falskhed, sygdom, livskraft, billigt, udsalg

GRØN

• Farvepåvirkning: Beroligende, harmoniserende, styrker, selvkontrol

• Symbolik: Håb fornyelse, liv, frisked, ungdom, umoden, misundelig (Muggrøn: forfald, råddenskab, død)

TURKIS

• Farvepåvirkning: Kølende, forfriskende, beroligende,

• Symbolik: Kulde, friskhed, uendelig

BLÅ

• Farvepåvirkning: Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, afslappet

• Symbolik: Tristhed, melankoli, kvalitet, stabilitet, spirituel, aristokratiets/kongelig/royal farve

VIOLET

• Farvepåvirkning: Uro, nervøsitet, angst, depression, intuition

• Symbolik: Uvejr, højtideligt, spirituel, mystik

ROSA

• Farvepåvirkning: Angst- stress- og aggressionsdæmpende

• Symbolik: urealistisk, fantasi, dagdrømme

HVID

• Farvepåvirkning: Neddæmpende, tomhed

• Symbolik: Renhed, fred, uskyld, sart

GRÅ

• Farvepåvirkning: Depression, balance, elegance

• Symbolik: Tristhed, kedelig

SORT

• Farvepåvirkning: Pessimisme, depression

• Symbolik: Død, sorg, ondskab, pessimisme, forbud

BRUN

• Farvepåvirkning: Stagnation, stabiliserende, tryghed

• Symbolik: Jord, tryghed, trivsel

Du skal bare huske at skille tingene ad, når du analyserer. Dvs. på den ene side må du prøve at analysere dig frem til hvilken virkning, du tror billedkunstneren vil have formidlet, og på den anden side må du argumentere for, hvordan du oplever billedets farvevirkning. De to synsvinkler er ikke nødvendigvis altid de samme

Ex: Maleriet er domineret af varme brunlige farver der giver en følelse af tryghed og hygge. De to dominerende kvinder er derudover præget af den, varme røde farve der symboliserer kærlighed og lidenskab. Samtidig kvinderne i maleriets højre side noget mere præget af uskyldens og renhedens hvide farve end kvinden til venstre. ”blindebukken” bærer i sin vest ungdommens, håbets og forårets grønne farve.

Symbolik

I malerier finder vi ofte ting og genstande der har en direkte symbolsk betydning. Ting og genstande kan dog også have et sprog der indirekte fortæller noget bestemt

-Tingssymbolik, har tingene en symbolsk værdi i forhold til tema og budskab eller andre ting i billedet osv.

Fx duer, hjerter, en le et kors osv…

-Tingssprog, er tingene flotte, nye, gamle, slidte, moderne osv.

Ex:Anden i forgrunden kunne være et symbol på ungdommens frihed (fri som fuglen) samtidig med at den tingssprogligt giver udtryk for en fødevaremæssig velstand og at der er hyggeligt på landet. Rækken af platter på væggen tyder også på en vis velstand. Alle personernes tøj er rent, nyt og efter tidens standart pænt. Hele lokalet giver tingssprogligt udtryk for en renlighed og velholdthed, der kræver overskud og velstand for at kunne holde.

4. Tolkningen:

Indtil nu har vi arbejdet med første del af analysen, der handler om en "skille-ad-proces". Vi har set på de enkelte billedsproglige virkemidler hver for sig. Denne proces skulle gerne føre en dybere forståelse med sig. Vi skal helst nu på et dybere plan kunne forstå og tolke maleriet.

Nu skal vi så til analysens fjerde del, nemlig "samle-igen-processen". Vi skal samle enkeltdelene til den helhed de er en naturlig del af.

Vi skal altså nu kunne give et kvalificeret bud på temaet, budskabet, vurderingen og perspektiveringen.

Tema:

Normalt er et godt kunstbillede kendetegnet ved at være en ”fortælling” om nogle modsætninger, der vedrører væsentlige sider af menneskets tilværelse.

Sådanne modsætninger kaldes med et danskfagligt udtryk for temaer og det er disse temaer, du skal finde frem til under dette punkt i analysen.

Du kan altid pejle dig ind på billedets tema ved at sammenfatte, hvad det er kunstneren har givet særlig opmærksomhedsværdi og ved at overveje billedets overførte betydninger/symboler. Spørg fx dig selv:

1. Ser det ud til at der er nogle særlige modsætninger mellem de personer, der optræder i billedets "fortælling". Er der modsætninger mellem nogle personer og andre billedelementer? Hvad handler modsætningerne om?

2. Er der tale om, at de vigtigste personer i billedet slås med nogle personlige problemer, nogle indre konflikter? Udtrykker billedet måske billedkunstnerens egne tanker, følelser? Hvilke?

3. Er der noget i kompositionsmåden, der peger på, at jeg skal lægge mærke til noget bestemt?

4. Er der rumlige forhold, der gør nogle billedelementer mere fremtrædende end andre?

5. Er synsvinklen fingerpeg om et tema?

6. Er der lysforhold, der sætter "spot" på særlige elementer, der har med temaet at gøre?

7. Er billedets farver en formidling af en særlig stemning?

8. Har farverne eller billedelementer en særlig symbolsk betydning, der kan sætte dig på sporet af billedets tema?

9. Er de kropssproglige signaler en meddelelse om særlige modsætninger mellem nogle personer og deres omverden?

10. Er der ét eller flere modsætningspar, du synes, der passer på billedet? Fx:

• Liv og død

• Det gode og det onde

• Kærlighed og had

• Selvværd og selvhad

• Åndelige og materielle værdier

• Tilpasning og normbrud

• Tradition og fornyelse

• Skønhed og grimhed

• Fjendskab og venskab

• Kaos og orden

• Uselvisk og egoistisk

• Hævn og tilgivelse

• Syg og rask

• Glæde og sorg

• Misundelse og storsind

• Ansvar og ansvarsforflygtelse

• Magt og afmagt

• Håb og fortvivlelse

• God og dårlig samvittighed

• Civilisation og natur

• Tryghed og utryghed

• Omsorgsfuld og ligegyldig

• Underdanighed og oprør

• Fællesskab og ensomhed

• Mandighed og kvindelighed

• Osv...

Husk at argumentere for, hvorfor netop dette emne eller modsætningsforhold er et vigtigt tema i kunstbilledet og at begrunde, hvordan du er nået frem til det.

BILLEDKUNSTNERENS HOLDNING OG BUDSKAB

Hvis vi siger, at tekstens hovedtema er tekstens vigtigste emne, kan billedets budskab siges at være kunstnerens holdning til emnet.

Svar i denne forbindelse på spørgsmålet:

Hvilken holdning tror du kunstneren ønsker at udtrykke gennem sit billede?

DIN EGEN VURDERING

Er billedet godt eller dårligt?

Er der særlige elementer i billedet, særlige billedsproglige virkemidler..., der har gjort indtryk på dig? Er du fascineret, irriteret, provokeret? Hvorfor?

PERSPEKTIVERING

Har du set andre billeder eller læst andre tekster med det samme tema? Lav en sammenligning. Sætter billedet noget i gang hos dig som du ikke tidligere har været opmærksom på eller tænkt på?