KORTFILM

Dramaturgi-modeller:

Fotografering -Billedbeskæring:

Screenshots fra filmen Armadillo af Janus Metz. Fridthjof film 2010

Lyd:

Synkron & asynkron lyd:

Synkron lyd er den lyd både seeren og personerne i filmen kan høre.

• Dialoger mellem personer i filmen

• Musik fra fx et Tv, der er med i filmen eller et band, der optræder i filmen

• Biler der kører forbi, et geværskud, et tordenskrald

Asynkron lyd er den lyd kun seeren kan høre.

• Voice over

• Stemningsskabende underlægningsmusik

• pålagte effektlyde

Reallyd:

Lyde der ikke er pålagt filmen, men som opstår i filmen fx. lyden af hestehove, lyden af brølende dyr, lyden af en knirkende dør..

Subjektiv lyd:

Hvis lyden er subjektiv, hører seeren lyden på samme måde som personen i filmen hører lyden. Hvis personen i filmen fx er halvt ved bevidsthed og nogen taler til vedkommende, hører seeren talen som fjern og utydelig.

Lydbroer:

Når lyden fra en scene fortsætter ind i en anden scene eller starter før scenen ses kaldes det en lydbro. Hvis man fx hører en person tale inden man ser scenen hvor personen optræder bygger talen bro mellem de to scener og skaber på den måde sammenhæng.

De 7 parametre:

De 7 parametre er opstillet af Richard Raskins (professor på Århus Universitet i kommunikation og medievidenskab) og beskriver hvordan den gode kortfilm er skruet sammen.

De 7 parametre kan både bruges som udgangspunkt for en analyse af kortfilm og en vurdering af om filmen er vellykket som kortfilm. Som med alle andre metoder og modeller findes der selvfølgelig masser af kortfilm med en eller flere afvigelser fra disse parametre som alligevel må siges at være både gode og vellykkede. Derfor er det afgørende i en vurdering af en kortfilm ud fra de 7 parametre at man ikke afskriver film som mislykkede fordi den ikke opfylder alle de parametre –men i disse tilfælde bør man se på hvordan og hvorfor kortfilmen afviger og hvad det gør ved filmen.

Udgangspunktet for Raskins er at en kortfilm er på mellem 5 og 15 minutter. Hvis den bliver længere vil den ofte bevæge sig over i en spillefilm/novellefilm med flere sidehistorier, et generelt bredere persongalleri osv.

1. parameter: Én hovedkarakter

De bedste kortfilm har kun én hovedkarakter, og det er hans eller hendes historie, der er det centrale i filmen og som instruktøren ønsker at fortælle. "Når en speciel status tilskrives én fiktiv person, bliver seeren derved forsynet med en "hjemmebase" i filmen, et ståsted inden i historien hvorfra han/hun kan opleve begivenhederne. Med mindre du udpeger en given person således, gør du det næsten umuligt for seeren at vinde fodfæste i historien." Vi må altså aldrig være i tvivl om, hvis historie der bliver fortalt". (R. Raskins)

2. parameter: Hovedpersonens valg i samspillet med andre skaber de bedste dramatiske øjeblikke

På grund af kortfilmens krav om en veldefineret hovedkarakter, der styrer handlingen og bringer den fremad gennem sin interaktion med sine omgivelser, er det typisk hovedkarakteren, der træffer de vigtige valg, der skal træffes. "Lad én person bede en anden om at gøre noget; den adspurgte kan så enten imødekomme eller afvise anmodningen. Ved at placere dine personer i sådanne situationer kan du sikre, at din historie forbliver fokuseret på samspil og på den grundlæggende menneskelige handling: at træffe valg." (R. Raskins)

3. parameter: Vi skal meget hurtigt lære hovedpersonen og den konflikt historien bygger på at kende

Vi skal inden for de første få minutter kende vores hovedkarakter og den eller de konflikter, som historien bygger på. Generelt vil instruktøren karakterisere sine vigtigste personer gennem en række grundlæggende egenskaber, ikke først og fremmest i kraft af det de siger, men langt mere gennem de handlinger de foretager sig. I kortfilmen betyder det imidlertid ikke, at personen er så firkantet, at vi altid kan forudsige, hvordan personen reagerer i bestemte situationer. Tværtimod er det ofte sådan i kortfilm, at de vigtigste karakterer reagerer overraskende og uventet i afgørende situationer, men samtidig uden grundlæggende at bryde med deres karakter.

4. parameter: Lyd -Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet

"Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet. Personerne bør handle på en måde, som producerer lyd, og de bør være opmærksomme på de lyde, der høres." (R. Raskins). Lyde kan for eksempel både flytte karakterens og seerens fokus. Raskin mener imidlertid, at en af de lyde i filmen, der bør holdes på et minimum, er dialogen.

5. parameter: Der skal være én genstand som har en helt særlig betydning for hovedpersonen

Denne ene genstand skal holde fast i filmens kerne, og fortælle en væsentlig del af historien.

6. parameter: Enkelthed og ikke for mange detaljer

Historien i en kortfilm bør være så enkel og uden et væld af detaljer, at der bliver plads til, at seeren kan fordybe sig, og være nysgerrig i forhold til historien. Det er i virkeligheden tomrummene, vi som seere skaber historien, fordi vi digter med, gætter på udviklingen osv. På den måde bliver seeren ikke en iagttager, men en deltager.

7. parameter: Hvert enkelt frame (billede) i kortfilmen er essentiel for filmen

Alt uvæsentligt i en kortfilm bør være klippet ud. En god kortfilm er som et godt digt, hvor hvert ord er essentiel, et koncentratet af historien. En dygtig instruktør skal kunne kunsten at "Kill your darlings" Alt uvæsentligt er kasseret. Det er desuden væsentligt at slutte sin film sådan, at det skaber helhed i historien."Når din film slutter, skal seeren helst finde det lige så tilfredsstillende at forlade historiens behagelige rum, som det før var at dvæle i det." (R. Raskins)