LYRIK

Uddybende forklaring til analysemodellen

Digtets genre:

1. Episk (fortæller en historie med et forløb, der strækker sig over tid) eller lyrisk digt (Intet forløb -Behandler i stedet følelser, stemninger, tanker osv...)

2. Er der en Hiphopsang, en folkevise, knækprosa, salme, grafisk digt eller...

Eksempel på knækrosa:

en tekst

der er skrevet

indholdsmæssigt som fx.

en novelle i prosaform men

som grafisk er sat

op som et digt

hvor man har knækket

linjerne over

Digtets situation:

Eks: Benny Andersens digt ”Lykken” (fra ”Den indre bowlerhat” 1964 -Udgivet af Forlaget Borgen 1982 -ISBN: 87-418-850-4)

Lykken

Der er noget særligt ved lykken

man kan blive helt glad

når man møder den

men også beklemt

5 står stille lidt

lister sig så varsomt frem

som i et minefelt

og hver gang man sætter foden ned

uden at ryge i luften

10 glemmer man enten at nyde lykken

eller bliver sur over ikke at vide

hvor længe den varer

så når modgangen endelig melder sig

er det en lettelse

15 som om man er i sikkerhed

det er nu skammeligt

for der er noget særligt ved lykken

som man ellers ikke møder

måske ligger fejlen dér

20 man kender for lidt til den

jeg tror det er en træningssag.

Digtet situation handler, som man umiddelbart kan se i titlen, om lykke.

Når man så læser digtet, opdager man, hvordan lige præcis dette digt behandler begrebet lykke, hvordan dette digts situation er.

I de første fire verselinier beskrives lykken som noget særligt, der gør en glad (den lyse side af lykken) men også beklemt (den mørke side af lykken). Vi har altså med en lykke at gøre, der har to sider.

I linie 5 til 15 får vi så at vide, gennem et billedsprog om et minefelt, hvordan lykken kan være negativ. Man er varsom, glemmer at nyde, eller bliver sur og er lettet når modgangen kommer.

I linie 16 til 21 får vi så igen at vide, at lykken er noget særligt, og at den negative side ved lykken måske er der, fordi vi kender for lidt til det at være lykkelig.

Nu har vi gennemgået digtets situation fra start til slut. Hvis vi lægger de informationer sammen vi nu har hevet ud af digtet, kan vi konkludere at det der gør digtet særligt er måden begrebet lykke bliver behandlet på – Vi skal turde tro på lykken, lære den at kende og turde give os hen til lykken. Nyde de øjeblikke hvor lykken er, uden at bekymre os om hvornår den forsvinder.

Digtet af Benny Andersen er umiddelbart et lang vers uden nogen opdeling. Men når man læser digtet, opdager man, at digtet indholdsmæssigt er delt op i tre.

Fra linie 1-4 (indledning), 5-15 (uddybning) og 16-21 (afslutning/konklusion).

Lydlige forhold:

Rimmønstre ved enderim:

Parrim: AA

Tiraderim: AAAA

Balladerim: xAxA, hvor x er vers der ikke rimer

Krydsrim: ABAB

Klamrerim, omsluttende rim: ABBA

Fletterim: ABCABC eller ABCDABCD

Dobbeltrim:

Dobbeltrim er rim hvor flere dele i et ord rimer -ofte brugt ved sammensatte ord: brandbil - strandstil (brand - strand & bil - stil)

Bogstavsrim

Rim hvor begyndelsesbogstavet i ordene er det samme: Smukt, smagfuldt & svimlende

Artikulationsrim (også kaldet beatrim):

Rim der kun rimer i deres lyd (udtale) -Ordene udtales ofte med accent eller dialekt: svier - papir (med dialektisk udtale kan man sige svir -papir)

Rytme:

Der findes 4 grundrytmer:

Grundrytmerne bestemmes af, i hvilken rækkefølge trykstærke og tryksvage stavelser følger hinanden:

1) En jambe er den mest almindelige rytmiske figur. Den består af en tryksvag stavelse ( ~ ) efterfulgt af en trykstærk stavelse (- ).

En jambe: ~U

Eksempel: ”Den gang jeg drog af sted, min pige ville med.”

~ U ~ U ~ U / ~ U ~ U ~ U

2) En trokæ er det modsatte af en jambe: en trykstærk stavelse efterfulgt af en tryksvag:

En trokæ: U ~

Eksempel: ”Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt.”

U ~ U ~ U ~ U / U ~ U ~ U ~ U

3) En anapest består af to tryksvage og en trykstærk stavelse. Det græske ord "a-na-pest" er selv en anapest.

En anapest: ~ ~ U

Eksempel: ”Er en fribytter ikke en sejler, der flakker fra grønt til rødt.”

~ ~ U ~ ~ U ~ ~ U ~ / ~ U ~ ~ U ~ ~

4) En daktyl er det omvendte af en anapest. Daktylen består af en trykstærk og to tryksvage stavelser. Det græske ord "dak-ty-los" er selv en daktyl.

En daktyl: U ~ ~

Eksempel: ”Træt af dit favntag og udløst og lykkelig,

U ~ ~ U ~ ~ U ~ ~ U ~ ~

lever jeg kun i et kys mod din mund.”

U ~ ~ U ~ ~ U ~ ~ U

Billedsprog:

Symboler: Udtryk eller vendinger som repræsenterer almindelige forestillinger

• rosen – kærlighed

• duen – fred

• flyverne i World Trade Center – USA er ikke længere usårlig

• Påskens selvpineri på Filipinerne -Hvor stærke de er i troen

Metaforer: Et udtryk eller vending der er sammensat af to forskellige forestillingsområder eller vendinger der viser hvordan man fx. handler(sammenligninger).

• Solens skjold

• Mørkets kraft

• Dine øjne er dybe som skovsøer

• Vi så ham flyve som en udstrakt pil

• Du har det som blommen i et æg.

Besjælinger: Hvor ”døde” ting og dyr får menneskelige egenskaber

• Stenen græd

• Solen står op

• Haren grinede og tænkte i sit stille sind

• Træet fortalte mig om livet

Personificering: Hvor abstrakte begreber (noget der er uhåndgribeligt, noget som kun findes i tanken) tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

• Han sprang i skæbnens vold

• Døden kommer gående med leen

• Hadet flåede mig i tusind stykker

Tingsliggørelse: Hvis man omdanner noget menneskeligt eller levende til ting, tillægger levende objekter tingslige eller materielle egenskaber eller gør levende objekter døde:

• Han havde et hjerte af sten

• Hun var en uopnåelig bjergtop

Medbetydningsord: Hvis man bruger et fortællende ord og ikke det oprindelige ord

• krikke i stedet for Hest

• fjollekasse i stedet for TV

• Sild i stedet for pige

Kliché: Hvis et billedsprog, er blevet brugt så tit, at det opfattes som en del af vores hverdagsagtige tale.

• Jeg er myreflittig

• Der er givet grønt lys for at...